4 star concert review!

Posted on Friday, 15 March 2013

News :: 4-star-concert-review :: IMG_2013_03_13_2900

REVIEW FROM, TEMPLET KGS. LYNGBY, 13/3/2013
****

Af en eller anden grund kommer man ofte til at tænke på kammermusik, også i jazzsammenhænge, når man udsættes for grupper uden blæseinstrumenter. Der opstår også en særlig intimitet i musikken, og de enkelte instrumenter står meget tydeligt.
Således var det også tilfældet onsdag aften i Templet. Gruppen og musikerne var ikke på denne anmelders jazzradar, men aftenens koncert har nu lavet om på det, og fremkaldt et ønske om at høre mere. I første række var det den virtuose pianist Erik Ørum von Spreckelsen, som påkaldte sig opmærksomhed. Hans spændstige og detaljerige klaverspil dannede smukke guirlander, og i de hurtige tempo kunne han minde om den amerikanske superpianist Wynton Kelly. Selvom om Templets klaver bestemt er i god og acceptabel stand kunne man godt i denne sammenhæng have undt von Spreckelsen et flygel. En både intelligent og dynamisk pianist. Guitaristen Francesco Cigna var ligeledes et sympatisk bekendtskab, som efter et par opvarmningsnumre, kom op i de højeste omdrejninger i et nummer bygget over klassikeren I Got Rythm.
I en spændende sekvens udfoldede han sin solo i duet med udelukkende trommer som akkompagnement. At der her var tale om et far-søn samspil blev ikke annonceret, men trommeslageren Tony Cigna, som rent faktisk er far til den unge guitarist, viste sig her fra sin mest dynamiske side, med pisk på rytmebækkenet og snerrende accentueringer på lilletrommen. Sammen med bassisten Thomas Fonnesbæk, som især i andet sæt, viste sin klasse som både solist og rytmebestyrer, sikrede Tony Cigna at pulsen hele tiden blev holdt ved lige.
Denne aften bekræftede Jazzklubbens heldige hånd med forårets repertoire af grupper. Fra den meget fine Snorre Kirk koncert, over Dan Turell poesien, til denne aftens fine kammerjazz, har man bevæget sig lidt væk fra det lidt stereotype neo-bop jazz, som præger den danske jazzscene.
Når man så alligevel vender tilbage til den type musik igen ved næste arrangement, så er det til gengæld A-kæden man bringer til huse – nemlig lutter modtagere af den prestigefyldte Ben Webster Pris. Kom tidligt, det må blive et tilløbsstykke, den 17. april i Templet.

Denne aften bekræftede Jazzklubbens heldige hånd med forårets repertoire af grupper. Publiceret: 15. Marts 2013 09:00

LINK TO ARTICLE: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/syngende-baekkener-/20130315/artikler/703159883/1010Artikelarkiv

0 Comments

Sign in to post a comment

You must be logged in to post a comment.

Sign in or create an account

Basket

The basket is empty

Media Player

SILVERTRUSTSILVERTRUSTCigna & Ørum Von Spreckelsen - DEDICATION
0:00

Member Login

Don't have an account?
Sign in with a network ID or create a new one:

Gigs

No events to display
Get a free website at www.get-ctrl.com © Art Control Terms & Conditions powered by get-ctrl

Sending Data

Taking too long?

Close
Loading...